Utryg ængstelig tilknytning er kendetegnet ved en frygt for at blive forladt, et lavt selvværd, og følelser, der kan blive meget overvældende. Følelserne bliver især overvældende i forbindelse med konflikter med de vigtigste relationer i livet.
Den ængstelige tilknytning er et af de fire tilknytningsmønstre identificeret af Mary Ainsworth og Mary Main. De fire tilknytningsmønstre er:
Vi får den ængstelige tilknytning med os hjemmefra. Den opstår som oftest hvis ens primære omsorgsperson er:
Typisk reagere det ængstelig tilknyttede barn på konflikter med:
Som voksen oplever den ængstelig tilknyttede at:
Den ængstelig tilknytning bliver tydeligst når man oplever sig selv som sårbar i forbindelse med nære og vigtige relationer. Som voksen kan det være i forbindelse med dating eller ens parforhold.
Kæmper man med ængstelig tilknytning, så vil man gå gennem livet med en psykisk sårbarhed. Man vil være mere udsat for at blive ramt af:
Den ængstelige tilknytning kan være svær at ændre, men er ikke nogen livstidsdom. Jeg har efterhånden set en del af mine klienter ændre deres ængstelige tilknytning til en mere tryg tilknytningsadfærd. Det har ikke været nemt, men har bygget på et stort stykke personligt arbejde.
Utryg ængstelig tilknytning, benævnes også som utryg ambivalent tilknytning eller som overinvolveret tilknytning når det specifikt er tilknytningsmønstre hos voksne.
En utryg tilknytning kan ændres, og komme til at fylde mindre. Hvis du tænker det er relevant for dig så lad os tage en snak.
Jeg holder til på Amagertorv 14b, 4. etage, København K
Kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk
Den utrygge ængstelig tilknytning bliver grundlagt mens vi er børn, men den påvirker os gennem hele livet.
Kernen i den ængstelige tilknytning er en frygt for at blive forladt. Denne frygt for at blive forladt driver en hel række forskellige beskyttelsesstrategier, som overordnet har to formål:
Vores tilknytningsmønster bliver grundlagt i vores helt tidlige barndom, og er ofte fastlagt når vi er 18 til 24 måneder.
Vores tidlige tilknytningsmønster danner en første model for:
Denne første model kaldes i tilknytningsteorien for vores indre arbejdsmodel.
Vi forstår os selv, andre og verden omkring os med udgangspunkt i den indre arbejdsmodel. Så har vi f.eks. med vores indre arbejdsmodel fået en grundlæggende oplevelse af ikke at være god nok, og hvis der så skulle komme et brud i en vigtig relation senere i livet, så vil den umiddelbare forståelse af det brud være, at det skete hovedsageligt fordi vi ikke var gode nok.
På denne måde bliver vores tilknytningsmønster afgørende for, hvordan vi tolker vores livssituation og vores relationer.
Vi får vores ængstelige tilknytning med os hjemmefra. Den opstår i vores helt tidlige barndom, i relationen til vores primære omsorgsperson, som en adfærdsstrategi der skal sikre os den bedst mulige tryghed og nærhed.
Vores tilknytningsmønstre bliver udgangspunkt for hvordan vi ser:
Den ængstelige tilknytning opstår som en konsekvens af den primære omsorgsperson som er:
Uforudsigeligheden og den følelsesmæssige ustabilitet skaber en relation som grundlæggende er forvirrende og utryg for det lille barn. Barnet har svært ved at navigere i at omsorgspersonen skifter humør og opførsel fra det ene øjeblik til det andet.
Den ængstelige tilknytning bliver den adfærdsstrategi, hvorved at barnet forsøger at opnå tryghed og nærhed.
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
Et barn med en ængstelig tilknytning, vil ofte være et nervøst og uroligt barn.
Barnet vil typisk holde sig tæt på dets forældre, vil være utryg ved at undersøge verden omkring det og holde sig på afstand af fremmede personer.
Børn der kæmper med en ængstelig tilknytning vil typisk have en adfærd hvor de:
Den ængstelig tilknytning var blandt de 3 første tilknytningsmønstre identificeret af Mary Ainswoth ved hjælp af hendes fremmesituationstest.
I fremmedsituationstestene observerede Ainsworth, at det ængstelig tilknyttede barn, ligesom det trygt tilknyttede barn, reagerer på at blive forladt af barnets primære omsorgsperson.
Men modsat det tryg tilknyttede barn, så er det ængstelig tilknyttede barn meget svært at berolige og trøste, når omsorgspersonen vender tilbage. Typisk reagerer det ængstelige barn med vrede eller hjælpeløshed.
Utryg ængstelige tilknytning bliver også ofte benævnt som utryg ambivalent tilknytning.
Kæmper man som voksen med en ængstelig tilknytning, så vil man ofte leve et liv, hvor utryghed og frygt for ikke være god nok, ikke at blive accepteret, eller at blive forladt fylder unødvendigt meget.
Det kan være voldsomt svært og smertefuldt, da følelserne kan være rigtig svære at håndtere.
Mange af de klienter jeg møder med ængstelig tilknytning kan faktisk godt genkende deres mønstre og se hvad der sker. På trods af deres indsigt, står de ofte i den umådelige frustrerende situation at de har forstået det, de kender dem selv, men de oplever stadig at gentage deres tilknytningsmønster.
En voksen person med en ængstelig tilknytning vil ofte:
En ængstelig tilknyttet voksen, vil gå gennem livet med psykisk sårbarhed som er højere end en trygt tilknyttede person, derfor vil de ofte også blive ramt af:
Den ængstelig tilknytning hos voksne blev undersøgt af Mary Main. Til dette formål havde Main behov for en anden type af test end Ainswoths fremmedsituationstest, der specifikt målrettede at undersøge tilknytning hos børn. I 1980'erne udviklede Main sammen med en række andre forskere Adult Attachment Interview (AAI). AAI er specifikt målrettede at undersøge tilknytningsmønstre hos voksne.
Den ængstelige tilknytning hos voksne benævnes også som overinvolveret tilknytning.
Nye relationer og specifikt dating er for rigtig mange med en ængstelig tilknytning en voldsom trigger af deres tilknytningsadfærd.
Det at date er for mange forbundet med rigtig meget usikkerhed. For den ængstelig tilknyttede kan det dog hurtigt vokse sig meget stort, meget hurtigt. Det bliver for en del ængstelig tilknyttede til en oplevelse af at denne specifikke date, bliver altafgørende for om de kommer til at leve et godt og rigtig liv, eller et liv i ensomhed.
Med udgangspunkt i en ængstelig tilknytning, så er det forståeligt at dating kan blive så stort.
For netop omkring dating kan den ængstelig tilknyttede få en oplevelse af, faktisk at kunne få noget af det, de længes efter. Her oplever de at kunne blive set, samhørighed og at blive bekræftet.
Samtidig gør den lave selvværd det svært helt at tro på, at den anden rent faktisk vil dem.
Denne usikkerhed vokser nærmest potentielt med afstanden mellem dem og den nye relation. Usikkerheden er ofte slet ikke til stede når de er sammen, men lige så snart der begynder at være lidt afstand, så vokser usikkerheden.
Den ængstelige tilknyttede forsøger ofte at komme usikkerheden til livs ved at forsøge at bevæge det nye forhold hurtigt frem.
Måske allerede efter den første eller anden date, begynder mange ængstelig tilknyttede detaljeret at forestille sig hvor fantastisk det kunne være at leve med denne nye person. Uden øje for at de faktisk ikke rigtig kender personen endnu.
Der kan hurtigt komme en oplevelse af, at alt fremtidig lykke afhænger af, om forholdet til den nye date bliver en succes eller ej.
Det at det skal gå så hurtigt frem med forholdet og at forholdet får så stor betydning, gør også at den ængstelig tilknyttede meget ofte ender op med at overse eller bortforklaringer hvad der ellers burde være “red-flags”.
En typisk trigger af den ængstelige tilknytningsadfærd i forbindelse med dating er telefonbeskeder.
Den ængstelig tilknyttede vil ofte forsøge at reducere sin usikkerhed ved at skrive telefonbeskeder. Når disse beskeder så ikke bliver besvaret hurtigt nok, eller på en passe måde for den ængstelig tilknyttede, så vokser usikkerheden.
Tiden der går mellem at den ængstelige tilknyttede har sendt en besked og får et svar kan opleves som umådelig lang. Tolkning for den ængstelige tilknyttede af det lange stykke tid det tager inden der bliver svaret, kan gå i rigtig mange forskellige retninger, men altid negative såsom:
Et af de steder hvor den utrygge ængstelige tilknytning bliver tydeligst, er i vores parforhold.
Der er en del af mine klienter, som umiddelbart beskriver deres parforhold som det eneste sted hvor deres ængstelige tilknytning rigtig kommer i spil.
De fleste af de klienter jeg møder med ængstelig tilknytning, længes efter tætte personlige relationer. Men oplever samtidig disse tætte relationer som urovækkende og stressende.
Den ængstelige tilknyttede lægger ofte rigtig meget energi i forholdet, og kan stå med en oplevelse af, at de vil forholdet meget mere end partneren.
En ængstelig tilknyttet person kan komme til at skubbe en partner i en retning mod en mere undvigende tilknytningsadfærd.
Behovet for nærhed og kontrol hos den ængstelige tilknyttede kan gøre at det opleves som for meget for ens partner som så begynder og trække sig.
Det at partneren trækker sig vil for langt de fleste ængstelige tilknyttede gøre at uroen vokser og der opstår en usikkerhed, der for den ængstelig tilknyttede må dæmpes med endnu nærhed og kontrol.
På den måde skabes der en ond cirkel, hvor den ene trækker sig, hvilket blot får behovet for samhørighed hos den anden til vokse.
Jeg har forbavsende ofte klienter der fortæller om hvordan de selv er ængstelig tilknyttede, men deres partner er undvigende tilknyttede.
Typisk bliver den ængstelige tilknyttede tiltrukket af en partner som de oplever som værende rolig, stabil og selvsikker. Mens den undvigende bliver tiltrukket af energien, følelserne og empatien hos den ængstelig tilknyttede.
Der kan være en tendens til, at den ængstelige tilknyttede forsøger at ændre eller at fikse deres undvigende partner.
De har selv meget adgang til deres følelsesliv, og ser det som problematisk at den mere undvigende partner har et betydeligt mere afdæmpet følelsesliv.
Det kan godt være, at de har ret i at deres partner kunne have mere adgang til deres følelser og kunne være bedre til at udtrykke dem.
Men et ønske om at ændre sig bør være drevet af personen selv, ellers ender det alt for ofte i en oplevelse af forkerthed og utilstrækkelighed for begge parter.
Mange oplever, at det kan være svært helt at identificere deres eget tilknytningsmønster.
De fleste af mine klienter kan i langt de fleste situationer opleve at have en tryg tilknytning.
For så f.eks. at blive ramt af hvad det mest af alt minder om en ambivalent /ængstelig tilknytning i forbindelse med problemer i deres parforhold eller med dating.
Men på arbejdet, eller måske i forhold til deres mor eller far, er det så måske noget helt andet, der minder mest som undvigende / afvisende tilknyttede.
Vi har alle vores egen helt personlige tilknytningsadfærd baseret på:
På den måde får vi alle vores helt egen tilknytningsadfærd, som højst sandsynligvis ikke passer helt perfekt ned i en af de 4 kategorier defineret af de 4 tilknytningsmønstre.
At det ikke altid er nemt helt at genkende sig selv i et specifikt tilknytningsmønster, er altså ikke blot meget normalt, men også helt forventeligt.
Det skyldes:
Tilknytningsmønsterne blev af Mary Ainsworth og Mary Main primært udviklet som et simpelt videnskabeligt værktøj til at kategorisere og undersøge kompleks tilknytningsadfærd.
Tilknytning og dermed tilknytningsmønstrene viste sig over tid også som et værktøj, der var relevant og meget anvendeligt som grundlag i det daglige arbejde med klienter for psykoterapeuter og psykologer.
Gennem de sidste årtier har tilknytningsmønstrene fået mere og mere opmærksomhed uden for videnskaben og uden for psykoterapien, men ses nu som en mulighed for at forstå sig selv.
Men når man går mere ned i detaljerne, og kigger på ens komplekse tilknytningsadfærd i forskellige situationer, så kan det være rigtigt svært at få den til altid at ligge indenfor præcist et af de 4 tilknytningsmønstre.
Den tilknytningsadfærd vi får er specifikt optimeret i forhold til præcist vores primære omsorgsperson og hvem vi var som helt lille barn.
På den måde får vi alle vores helt unikke tilknytningsadfærd.
Denne tilknytningsadfærd kan nemt have elementer, der vil pege på forskellige tilknytningsmønstre, og ikke nødvendigvis alle pege i retning af et specifikt tilknytningsmønster.
Vores tilknytningsadfærd bliver så triggeret, når vi senere i livet møder:
Forskellige elementer af vores tilknytningsadfærd kan være mere eller mindre stærke.
Altså der kan være bestemte triggers som virkelig trigger vores tilknytningsadfærd, mens andre typiske triggers slet ikke påvirker os.
Så i stedet for at se sig selv som værende i en bestemt kategori/tilknytningsmønster, så giver det (som med så mange andre ting i psykologien) mere mening at se det som på spektrum.
Et spektrum hvor man kan have en tilknytning, som falder mere eller mindre ind for en bestemt kategori.
En del af mine klienter antager at der er forskel på hvor stærkt tilknyttet man er, afhængig af om man er tryg tilknyttet eller utryg tilknyttet. Sådan er det dog ikke.
Man kan være mere eller mindre tilknyttet helt uafhængigt af ens specifikke tilknytningsmønster.
Vi får vores tilknytningsmønster som barn.
Tilknytningsrelaterede erfaringer vi får gennem livet, bygger oven på dette første tilknytningsmønster.
På den måde kommer vores tilknytningsmønster til at påvirke hvordan vi opfatter verden.
Samtidig ændrer nye tilknytningsrelaterede erfaringer vores tilknytningsadfærd.
Sådan at trygge og nære erfaringer kan ændre vores tilknytningsadfærd i en retning, der minder mere om et trygt tilknytningsmønster.
Mens traumatiserende oplevelser i forbindelse med vores nærmeste relationer kan ændre vores tilknytningsadfærd i en retning, der minder mere om et utrygt tilknytningsmønster.
På den måde bygger vores tilknytningsadfærd senere i livet, både på det tilknytningsmønster vi fik som barn, men også alle senere tilknytningsrelaterede oplevelser.
Det kan være voldsomt hårdt at kæmpe med en ængstelig tilknytning, og det er ikke blot en selv, der bliver berørt, men også nogle af de vigtigste personer i ens liv.
Derfor er der heller ikke noget at sige til, at rigtig mange er opsat på at få den ængstelige tilknytning til at fylde mindre i deres liv.
Og selvom det måske nok er arbejdsomt, tager tid og ikke et stykke arbejde man kan gøre alene, så har vi alle muligheden for at opnå en mere tryg tilknytningsadfærd.
Da vores tilknytningsmønster og livssituation er helt unik, så er der ikke nogle simple metoder eller enkel procedure som blot virker for alle. Men der er nogle fokusområder som vil være et vigtigt redskab for alle som kæmper med en ængstelig tilknytning og som ønsker en mere tryg tilknytning.
Et sådan fokusområde, er evnen til at kunne berolige sig selv eller at regulere sine følelser.
Kæmper man med en ængstelig tilknytning så vil det at kunne regulere sin følelser ofte være rigtig svært, især når ens tilknytningsadfærd bliver aktiveret.
[1] Anxious Attachment: Causes & Symptoms, Attachmentproject.com
[2] Anxiety and Attachment Styles: A Systematic Review; Researchgate.net
[3] Attachment Styles, Personality, and Frustration Intolerance; Christian Schetsche, Alba E Mustaca; NIH
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
mail: jg@glads.dk
Tilknytningsmønstre generelt:
Ængstelig/ambivalent tilknytning:
Undvigende tilknytning:
Desorganiseret tilknytning:
Tilknytningsmønstre behandling: