En tryg tilknytning er en gave, man får af sine forældre og potentielt kan give videre til sine børn.
Har man en tryg tilknytning, betyder det ikke, at man får et problemfrit liv, men at man har en god indre balance mellem behovet for nærhed og behovet for at realisere sig selv. Det gør, at man bedre kan håndtere svære situationer i livet og er mindre disponeret overfor stress, angst, depression, ensomhed, misbrugsproblematikker, osv.
Man kan ændre sit tilknytningsmønster senere i livet og opnå, hvad der kaldes en tillært tryg tilknytning. Det er ikke noget nemt stykke arbejde, men et stykke arbejde der kræver både vilje, engagement og tid.
Selv om vejen mod en mere tryg tilknytning nok er lang og arbejdsom, så er det det værd, både i forhold til en selv og ens nære relationer. F.eks. i forhold til muligheden for at give en mere tryg tilknytning videre til sit barn, end hvad man selv har måttet kæmpe med gennem livet.
De tre tilknytningsmønstre, tryg tilknytning, ambivalent tilknytning, og undvigende tilknytning er forskellige kategorier af tilknytningsadfærd/tilknytningsstrategier vi opbygger som børn.
Det sidste tilknytningsmønster, desorganiseret tilknytning, optræder hos børn, for hvem det ikke lykkes at opbygge en tilknytningsstrategi. Disse børn svinger mellem en tilknytningsadfærd, der ligner ambivalent og undvigende tilknytning.
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
Vores tilknytningsmønstre identificeres primært på baggrund af balancen mellem to væsentlige drivkræfter hos os mennesker, nemlig:
Vores tilknytningsmønster opstår, mens vi er helt små i relationen til vores nærmeste tilknytningsperson.
Det lille barn er genetisk sporet til at forsøge at opbygge et tæt og trygt samspil med tilknytningspersonen. Evolutionært har relationen til tilknytningspersonen været altafgørende for barnets overlevelse.
Alt afhængigt af hvilken sider af sig selv som barnet viser, så mødes det af tilknytningspersonen med:
Samspillet mellem barn og tilknytningspersonen bliver til en slags indre regelsæt (også benævnt indre arbejdsmodeller) for hvordan man kan forvente at blive mødt af andre mennesker alt afhængigt hvilken side man viser af sig selv.
Kernen i den trygge tilknytning bliver på den måde barnets forventning til om tilknytningspersonen vil være tilgængelig som kilde til støtte, beskyttelse og trøst i forbindelse med der opstår farefulde situationen.
Tilknytningsmønstret hos børn bliver identificeret ved hjælp af hvad der kaldes en fremmed situation test. Hvor man gennem et ca. 20 minutters forløb observerer relationen mellem barnet og dets primære omsorgsperson.
Denne trygge tilknytning hos voksne benævnes ofte som tryg-selvstændig, på engelsk secure-automous.
Har man en tryg tilknytning, så vil man ofte opleve at være god til:
Til klassificering af tilknytningsmønstre hos voksne benytter man sig af tilknytningsinterviewet, på engelsk Adult Attachment Interview (AAI). AAI blev udviklet af Mary Main, en af Mary Ainsworth ph.d.-studerende.
Har man ikke været så heldig at få en tryg tilknytning med sig hjemmefra, så er det noget man kan ændre på senere i livet, og opnå hvad der kaldes en tillært tryg tilknytning.
At opnå en tillært tryg tilknytning senere i livet, er et vedholdende og hårdt stykke personligt arbejde. Det er noget man først og fremmest må gøre selv, men samtidig ikke kan gøre alene.
Typisk vil det være et arbejde man gør i forbindelse med et længere terapiforløb, og sammen med vigtige relationer i ens liv.
På trods af at det for mange er arbejdsomt at komme til en tillært tryg tilknytning, så er det et stykke arbejde der betaler sig tilbage på rigtig mange måder, både helt personligt, i forhold til ens relationer, men måske allervigtigst for mange i forhold ens børn.
[1] Selv og sammen, om tilknytning og identitet i relationer; Tor Wennerberg; Dansk Psykologisk Forlag;
[2] Secure Attachment – from Childhood to Adult Relationships;
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
mail: jg@glads.dk