Tilknytningsmønstre Voksne

Vi får vores tilknytningsmønster mens vi er helt små. Den opstår i relationen mellem os og vores primære omsorgsperson.

Gennem denne første vigtige relation får vi grundlagt en indre model for hvordan vi skal opføre os for at vigtige personer i vores liv holder af os, ikke forlader os og hvordan de ser os.

I tilknytningsteorien benævnes denne model som vores indre arbejdsmodel.

Den indre arbejdsmodel, påvirker os ubevidst livet igennem, og er med til at bestemme hvordan vi opfatter relationer til andre vigtige mennesker i vores liv:

• Er jeg værd at holde af som jeg er?
• Hvordan skal jeg være for at andre ikke forlader mig?
• Må jeg klare mig selv, eller kan andre hjælpe mig?
• Hvis de kan hjælpe, vil andre så hjælpe mig?
• Hvis jeg viser mine følelser, vil jeg så blive forladt?
• Hvis jeg viser mine følelser, vil de så blive brugt imod mig?

Man kan sige at det tilknytningsmønster vi får fra vores primære omsorgsperson bliver en linse hvorigennem vi ubevidst opfatter og vurderer alle fremtidige vigtige relationer.

Baseret på John Bowlbys tilknytningsteori identificerede Mary Ainsworth i 1965 de 3 første tilknytningsmønstre hos børn:

• Tryg tilknytning
• Undvigende tilknytning (også benævnt som undgående tilknytning)
• Ambivalent tilknytning (også benævnt som ængstelig tilknytning)

Senere udvidede Mary Main dette arbejde med endnu et tilknytningsmønster hos børn:

• Desorganiseret tilknytning

Disse 4 tilknytningsmønstre er identificeret ved at benytte Ainsworths fremmedsituationstest, der specifikt undersøger det lille barns relation til sin primære omsorgsperson.

Da Main i 1980'erne satte sig for at undersøge tilknytningsmønstre hos voksne så var der behov for en ny test. En test der ikke var rettet mod børn, men kunne bruges til at undersøge tilknytningsmønstre hos voksne. Til dette formål udviklede Main en procedure som fik navnet Adult Attachment Interview (AAI).

Baseret på AAI testen identificeret Main 4 tilknytningsmønstre hos voksne:

• Tryg-selvstændig tilknytning
• Overinvolveret tilknytning
• Afvisende tilknytning
• Uforløst med hensyn til tab eller traumer

Der var en lang række elementer der indikerede en nøje sammenhæng mellem det tilknytningsmønster, der blev identificeret hos et barn og det tilknytningsmønster der senere blev identificeret hos den voksne.

Senere undersøgelser bekræftede da også at der er en tæt relation mellem de fire tilknytningsmønstre hos børn og de fire tilknytningsmønstre hos voksne, sådan at:

• Tryg tilknyttede børn vil meget ofte have tryg-selvstændig tilknytning som voksne
• Ængstelig/Ambivalent tilknyttede børn vil ofte have en overinvolveret tilknytning som voksne
• Undvigende/undgående tilknyttede børn vil ofte have afvisende tilknytning som voksne
• Desorganiseret tilknyttede børn vil ofte blive kategoriseret som uforløst med hensyn til tab eller traumer som voksne.

Jeg møder ofte klienter, der er hurtige til at fortælle, at de er overinvolveret tilknyttede eller at de er afvisende tilknyttede. Når vi så begynder at snakke videre, så kan nogen komme i tvivl, for nogle gange oplever de at de reagerer på måder der slet ikke passer til det tilknytningsmønster de ellers oplever at have.

Det er dog helt naturligt at det er sådan. Det er nemlig ikke så simpelt, at vi blot har et enkelt tilknytningsmønster, som vi opfatter alt ud fra uanset hvem vi er sammen med og situationen.

For mange vil det være sådan at de generelt og som oftest er ret fint kørende og oplever de fleste situationer som værende ret trykke. I sådan trykke situationen, agerer de så oftest efter noget, der minder om et trygt tilknytningsmønster.

Men når så en stresset eller utryg situation opstår, vil et potentielt gammelt og usikker tilknytningsmønster komme på banen.

Man oplever, at man for det meste er ret okay kørende med god kontrol over livet og gode relationer. For så at blive ramt i en utryg situation hvor der sker noget i forbindelse med en betydningsfuld relation, og pludselig er man som et helt andet menneske som man knap nok selv genkender.

At det er sådan, skyldes at vores tilknytningsadfærd ikke bare lader sig beskrive og begrænse af de ellers så faste kasser som tilknytningsmønsterne udgør.
Tilknytningsmønster modellerne blev primært udviklet for at man i videnskabeligt øjemed kunne have et stærkt værktøj til at kategorisere folk i forhold til deres tilknytningsadfærd uden så meget at kigge på nuancer.

Men tager man nuancerne med, så ser man:

• Vi kan være mere eller mindre præget af vores tilknytningsmønster
• Vi kan have forskellige tilknytningsadfærd i forhold til forskellige relationer og situationer

• Vi er mere eller mindre præget af vores tilknytningsmønstre.
  
  Så man skal ikke se tilknytningsmønstrene som bokse, man enten er i eller ej. Men mere som en skala hvor vi i mere eller mindre grad kan være påvirket af vores tilknytningsmønster.

• Forskellige tilknytningsadfærd i forhold til forskellige relationer og situationer.
  
  Vi kan have tilknytningsadfærd som ikke entydigt passer til et bestemt tilknytningsmønster, men henter lidt fra forskellige tilknytningsmønstre. Sådan at vi overfor en kæreste agerer på en måde, og overfor en kollega eller chef på en helt anden måde.
  
  Generelt er det i forbindelse med vigtige relationer, at vores tilknytningsmønster bliver aktiveret. Men der hvor vores primære tilknytningsmønster er tydeligst er i forhold til vores vigtigste relationer, f.eks. hvis vi oplever en frygt for at blive forladt, eller vi oplever at miste frihed.

Da vores tilknytningsmønster har været med os gennem hele livet og ubevidst har været afgørende for den måde vi oplever verden på, og hvordan vi agerer på ting, så kan det også være rigtig svært at ændre.

For mange af mine klienter har det været en hjælp at skabe en opmærksomhed og indsigt omkring hvordan deres tilknytningsmønster påvirker dem.

Hvad er det som aktiverer min tilknytningsadfærd, og når min tilknytningsadfærd er aktiveret, hvad er det så jeg gør?

I min praksis som psykoterapeut ser jeg ofte folk få det nemmere med dem selv fra det øjeblik at de forstår deres eget tilknytningsmønster.

Ikke at de ændrer deres tilknytningsmønstre fra den ene dag til den anden, men blot det at de forstår mønsteret og nu kan se på med milde øjne, gør også at det er nemmere at leve med, og har betydeligt mindre magt over en. Når de så er der, begynder ændringerne lige så roligt at komme.

Generelt benyttes ordet “tilknytningsmønstre” oftest til at beskrive de forskellige tilknytningsstrategier hos både børn og voksne.

For bedre at kunne skelne mellem om det er en tilknytning hos børn eller en tilknytning hos voksne der beskrives, så er der nogen der er begyndt at benytte:

• Tilknytningsstil til at beskrive tilknytning hos voksne
• Tilknytningsmønstre til at beskrive tilknytning hos børn

Personligt har jeg valgt at holde mig til tilknytningsmønstre både for børn og voksne, da det er det mest benyttede.

Læs evt. mere om behandling af:

• tilknytningsforstyrrelser,
• undvigende tilknytning, og
• ambivalent tilknytning. 

[ 1 ] Parental bonding in retrospect and adult attachment style: A comparative study between Spanish, Italian and Japanese cultures; Maria Alejandra Koeneke Hoenicka, Oscar López-de-la-Nieta, José Luis Martínez Rubio, Kazuyuki Shinohara, Michelle Jin Yee Neoh, Dagmara Dimitriou, Gianluca Esposito, Giuseppe Iandolo; NCBI;