Tilknytningsmønstre Teori
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Tilknytning, tilknytningsteori og tilknytningsmønstre teori har fået mere og mere opmærksomhed gennem de sidste årtier.
Det tilknytningsmønstre vi får med os fra barn har afgørende betydning for det liv vi ender op med at komme til leve:
- Får vi det nemt eller svært med parforhold, og vores tætte relationer
- Hvordan håndtere vi vores følelser, overvælder de os, eller undgår vi helt at mærke dem
- Hvordan ser vi andre mennesker, og hvordan forestiller vi os at de ser os
- Bliver vi ensomme
- Kommer vi til at bære på en psykisk sårbarhed og har større risiko for at blive ramt af stress, angst, depression, misbrug, osv.
John Bowlbys tilknytningsteori er det teoretiske fundament for Mary Ainsworths arbejde omkring tilknytningsmønstre teori.
Tilsammen udgør tilknytningsteorien og tilknytningsmønstre teori en af de mest grundlæggende, betydningsfulde og bedst validerede psykologiske teorier vi har.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
En utryg tilknytning kan ændres, og komme til at fylde mindre. Hvis du tænker det er relevant for dig så lad os tage en snak.
Jeg holder til på Amagertorv 14b, 4. etage, København K
Kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk
Tilknytningsmønstre teori
Tilknytningsmønstrene hos børn og voksne
Der er forskellige betegnelser for tilknytningsmønstrene hos børn og voksne, og de er også blevet identificeret på vidt forskellige måder:
- De fire tilknytningsmønstre hos børn er en klassificering af forskellige type af tilknytningsadfærd observeret i Mary Ainsworths fremmedsituationstest
- De fire tilknytningsmønstre hos voksne er en klassificering af forskellige måder at forholde sig til tilknytningsrelaterede emner i ens liv. En klassificering kan foregå på forskellige måder, men Mary Mains Adult Attachment Interview (AAI) var den som først blev benyttet, og er i en opdateret version stadig den mest præcise.
I arbejdet med at identificere de forskellige tilknytningsmønstre hos børn introducerede Ainsworth en række nye teoretiske nøglebegreber, der efterhånden er blevet en fundamental del af tilknytningsteorien. Begreber som:
- Sikker base
- Opmærksomhed overfor det lille barns stress/angst, og parathed til at trøste hos den primære omsorgsperson
Det tætte samarbejde mellem Bowlby og Ainsworth og senere Ainsworth og Main gør det svært helt præcis at sige hvem der var ophavsperson til de forskellige elementer der nu udgør tilknytningsteori og tilknytningsmønstre teori.
Mary Ainsworths tilknytningsmønstrene er primært en kategorisering af tilknytningsadfærd observeret hos små børn.
Arbejdet med at identificere de forskellige tilknytningsmønstre var med til både at validere tilknytningsteorien empirisk, men også at udbygge den med nye teoretiske elementer.
Tilknytningsmønstre teori
Tilknytningsmønstre hos børn
Disse 4 tilknytningsmønstre hos børn blev identificeret og klassificeret ved hjælp af den geniale test fremmedesituationstesten, udviklet af Ainsworth.
Tilknytningsmønstre teori
Tilknytningsmønstre hos voksne
I start 1980erne udvidede Main den eksisterende tilknytningsmønstre teori, med undersøgelser af betydning af tilknytningsmønstre hos voksne.
Gennem dette arbejde udvidede Main de originale 4 tilknytningsmønstre hos børn med en række tilsvarende tilknytningsmønstre hos voksne:
- Tryg-selvstændig tilknytning, svarende til den trygge tilknytning hos børn
- Afvisende tilknytning, svarende til den undvigende tilknytning hos børn
- Overinvolveret tilknytning, svarende til den ambivalente tilknytning hos børn
- Uforløst med hensyn til traume eller sorg, svarende til den desorganiseret tilknytning hos børn
Tilknytningsmønstre teori
Tryg Tilknytning
Typiske tegn på et lille barn har en tryg tilknytning:
- Udforsker verden omkring dem, samtidig med at de har et øje på deres primære omsorgsperson
- Er okay med fremmede, hvis deres primære omsorgsperson er tilstede
- Oplever uro hvis de forlades af deres primære omsorgsperson, for så at blive beroliget når personen vender tilbage
I Ainsworth originale arbejde klassificeret Ainsworth tryg tilknytning som gruppe B, med 4 undergrupper:
- B1 - “Secure-reversed”
- B2 - “Secure-inhibited”
- B3 - “Secure-balanced”
- B4 - “Secure-reactive”
De to undergrupper B1 og B2 var børn, som overordnet udviste en tryg tilknytning, men dog har elementer af undvigende tilknytningsadfærd. Typisk ved i nogen grad at undertrykke, hvor urolige de blev ved adskillelse fra deres primære omsorgsperson, eller ved at udvise en mindre grad af kontaktsøgende adfærd, når de blev genforenet med deres primære omsorgsperson.
På samme måde var de to undergrupper B3 og B4 børn, som overordnet udviste en tryg tilknytning, men dog havde elementer af ambivalent tilknytning.
Tilknytningsmønstre teori
Utryg ambivalent tilknytning
Typiske tegn på at et lille barn har en utryg ambivalent tilknytning:
- Holde sig tæt til sin primære omsorgsperson
- Utryk ved fremmede personer, selv når deres primære omsorgsperson er tilstede
- Meget lidt udforskende
- Reagerer ofte med demonstrativ vrede eller hjælpeløshed, når de bliver genforenet med deres primære omsorgsperson
Utryg ambivalent tilknytning blev klassificeret som gruppe C. Den utrygge ambivalente tilknytning fik to undergrupper:
- C1 - “Ambivalent-resistent” - Gruppe af børn som udviste en højere grad af vrede
- C2 - “Ambivalent-passive” - Gruppe af børn som udviste en højere grad af passivitet og hjælpeløshed. Ainsworth tolkede også dette som et udtryk for en uudtalt vrede.
Tilknytningsmønstre teori
Utryg undvigende tilknytning
Typiske tegn på at et lille barn har en utryg undvigende tilknytning:
- Holder sig i nærheden af den primære omsorgsperson.
- Ligeglad med fremmede personer, selv når deres primære omsorgsperson ikke er tilstede.
- Meget lidt udforskende.
- Reagerer hverken med glæde eller vrede, når de bliver genforenet med deres primære omsorgsperson.
Utryg undvigende tilknytning blev klassificeret som gruppe (A). Den utrygge undvigende tilknytning fik to undergrupper:
- A1 - Er tydelige undvigende, ved konsekvent ikke at vise tegn på uro når de bliver forladt, og ignorerer den primære omsorgsperson når de bliver genforenet.
- A2 - Har en mere blandet adfærd, og udviser en tendens til at nærmere sig den primære omsorgsperson, når de bliver genforenet, for så at trække sig igen.
Allerede ved de første fremmedsituationsundersøgelser var Ainsworths teori at den ro som undvigende børn udviste, når de blev forladt, i virkeligheden var en strategi for maskere en voldsom indre uro.
At det faktisk var sådan, kunne man senere bekræfte i fremmesituationsundersøgelser, hvor man samtidigt målte på stressniveauet hos det lille barn.
Tilknytningsmønstre teori
Utryg desorganiseret tilknytning
Mary Main udvidede Mary Ainsworth 3 tilknytningsmønstre med endnu et utrygt tilknytningsmønster, nemlig det desorganiserede tilknytningsmønster.
Mary Main observerede i fremmedsituationstest undersøgelser, at der var en betragtelig gruppe af børn som havde en adfærd der ikke entydig passede til en ambivalent tilknytning eller undvigende tilknytning.
Denne gruppe af børn udviste modsat de eksisterende 3 tilknytningsmønstre ikke nogen entydig tilknytningsadfærd. I stedet havde de en tilknytningsadfærd, hvor de kontinuerligt afbrød dem selv.
Main observerede f.eks. hvordan disse børn i genforening med deres primære omsorgsperson, først kunne løbe omsorgspersonen i møde, for så pludselig at stoppe op, og nærmest i frygt vende sig bort.
Typiske tegn på desorganiseret tilknytning hos børn i relationen til deres primære omsorgsperson:
- Frygtsom
- Forsøger på en og samme gang at tilnærme og fjerne sig fra deres primære omsorgsperson
- Kan foretrække fremmede frem for den primære omsorgsperson
- Kan virke til nærmest at fryse fast i deres bevægelse, eller at have en rokkende bevægelse
Tilknytningsmønstre teori
Tilknytningsmønstre Tests
Mary Main udviklede fremmedsituationstesten [ LINK ] specifikt til at undersøge tilknytningsmønstre hos mindre børn i relation til deres primære omsorgsperson.
Så for at undersøge tilknytningsmønstre hos voksne havde Main brug for en test. Den test, hun udviklede, blev en interviewprotokol, som fik navnet “Adult Attachment Interview” (AAI).
I fremmedsituationstesten bliver barnets tilknytningsmønster identificeret på baggrund af barnets ageren i forhold til dets primære omsorgsperson. Mens at man i AAI undersøger hvordan den voksne person forholder sig til vigtige tilknytningspersoner gennem et interview.
AAI er en noget større og omkostningsfuld undersøgelse. Derfor har man sidenhen udviklet ret gode spørgeskematests. Disse spørgeskemaundersøgelser er primært udviklet til brug i større videnskabelige undersøgelser, hvor man gerne vil have information om deltagernes tilknytningsmønstre.
Hvis du har lyst og er nysgerrig, så har jeg lagt de bedre af disse test op på min hjemmeside.
De 4 tilknytningsmønstre
Referencer
[1] Attachment Theory, Bowlby’s Stages & Attachment Styles; PositivePsychology.com
[2] Mary Main; Wikipedia;
[3] Disorganized Attachment; ScienceDirect.com;
Lidt om mig ...
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
mail: jg@glads.dk
