Tilknytningsmønstre
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Dit tilknytningsmønster er en vigtig faktor for, om du kommer til at leve et mere eller mindre lykkeligt liv, hvordan du håndterer vigtige sociale relationer og din sårbarhed over for mentale udfordringer.
Dit tilknytningsmønster er en medvirkende årsag til, om du bliver ramt af stress, angst, depression, kæmper med lavt selvværd, får en spiseforstyrrelse, osv.
Tilknytningsteorien og tilknytningsmønstrene er en af de mest testede, bedst dokumenterede og mest afprøvede psykologiske teorier vi har.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
De 4 tilknytningsmønstre
De 4 tilknytningsmønstre er:
Tilknytningsmønstrene er afgørende for, hvordan du ser dig selv og de mest betydningsfulde relationer i dit liv.
- Om du oplever at være værd at holde af?
- Er du tryg sammen med andre eller opstår der en indre uro?
- Må du konstant arbejde for at andre holder af dig?
- Oplever du at kunne stole på andre?
På den måde får tilknytningsmønstret en afgørende betydning for kvaliteten af dine nære relationer til venner, kærester/partner og børn.
Man kan ændre sit utrygge tilknytningsmønster
At ændre sin utrygge tilknytning til en tryg tilknytning senere i livet er muligt, det er dog bestemt ikke noget man bare lige gør. Det kræver et langt og ofte hårdt stykke arbejde, men giver også en helt anden måde at være i livet på.
Tilknytningsmønstrenes betydning
Hvorfor er der nogen som bare kan være rolige og helt naturlige, okay med hvem de nu er? Som aldrig er nervøse i mødet med andre mennesker, og bare er til stede som de nu er. Godt kender til at have travlt, og til dårlige tider, men aldrig bliver stressede, ikke bliver deprimerede og kender til frygt, men kæmper ikke med angst. De har det fint i midten af gruppen, men har det også fint med at gå op imod gruppen.
Mens mange af os andre bliver ramt af angst, depression, stress, og kæmper med skam og et lavt selvværd, ikke kan lide når vi får for meget opmærksomhed, og samtidig føler os altid lidt udenfor gruppen.
Meget ofte kan disse individuelle forskelle forklares med vores forskellige tilknytningsmønstre. Vores tidlige tilknytning har en overraskende stor betydning for, hvordan vi har det med os selv og vores nærmeste sociale relationer senere i livet.
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Tryg tilknytning
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Utryg, ambivalent tilknytning
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Utryg, undvigende tilknytning
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Utryg, desorganiseret tilknytning
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
De 4 tilknytningsmønstre
Med tilknytningsmønsterne forsøger vi at få alle menneskers tilknytningsadfærd til at passe ind i 4 forskellige kategorier. Kategoriseringen i 4 forskellige tilknytningsmønstre har vist sig yderst anvendelig i praksis. Men det er dog ikke sådan at vi alle har en tilknytningsadfærd der helt specifikt passer inden for et af de 4 tilknytningsmønstre. Vi har alle vores helt egne unikke tilknytningsadfærd som er præget af vores gener, vores tidlige tilknytning, og vores senere erfaring. Derfor kan det for nogle også være lidt svært helt at finde sig selv inden for et af de 4 tilknytningsmønstre. De kan have en oplevelse af, at de i nogle situationer reagerer, som har de et tilknytningsmønster for i andre situationer at reagerer, som har de et andet tilknytningsmønster.
Tilknytningsmønstrene er i virkeligheden et udtryk for adfærd langs to dimensioner, i forskellige mere eller mindre stressede situationer. En dimension som repræsenterer søgen efter nærhed og tryghed, og en anden dimension som repræsenterer paratheden til at udforske og være selvstændig.
Når vi kategoriserer tilknytningsadfærd i 4 tilknytningsmønstre, så får vi et øget fokus og opmærksomhed på, hvad folk har til fælles i deres tilknytningsadfærd. Men samtidig kan vi komme til at overse alle de steder hvor folk er unikke.
Tryg tilknytning
Den sikre tilknytning er præget af tillid, tryghed og følelsesmæssig tryghed mellem barn og tilknytningsperson.
Kendetegn for en voksen person med en tryg tilknytning:
- Positivt selvbillede
- God til at regulere egne følelser
- Har en høj grad af tillid til andre
- En oplevelse af at kunne agere og ændre på vigtige ting i livet
- Komfortabel med at være tæt på andre og egen sårbarhed i forhold til andre
- Kan i svære tider opsøge følelsesmæssig støtte fra andre
- Okay med i perioder at være alene
- Kan håndtere forandringer, og er positiv omkring muligheder for at udforske nye ting i livet
- God forståelse af andres oplevelser af en selv
Utryg, ambivalent tilknytning
Er kendetegnet ved at barnet har en grundlæggende usikkerhed om tilknytningspersonen vil være der for barnet, når barnet har brug for tilknytningspersonen. Det gør, at barnet bliver bange for adskillelse, holder sig tæt ved tilknytningspersonen og holder sig tilbage fra at udforske verden.
Kendetegn for en voksen person med en ambivalent tilknytning:
- Manglende selvværd og kompenserer ofte med selvtillid
- Svært ved følelsesmæssig regulering, ofte i form af at forsøge at undgå følelser for så at blive overvældet
- Ofte meget opmærksom på andres behov
- Gør ting for, at andre skal holde af dem
- Svært ved at sætte grænser
- Har svært ved at være alene
- Frygter at blive forladt og bliver derfor nemt jaloux
- Stoler ikke på andre og nogle gang heller ikke på sig selv
Utryg, undvigende tilknytning
Usikker undgående tilknytning er en form for usikker tilknytningsstil, som er karakteriseret ved frygt for intimitet og afvisning. Det kan ses hos både børn og voksne med forskellige symptomer i hver aldersgruppe. Hos børn kan denne type tilknytningsstil vise sig som undgåelse af fysisk kontakt med omsorgspersoner, manglende respons på trøst eller tryghed fra omsorgspersoner samt vanskeligheder med at danne følelsesmæssige bånd.
Kendetegn for en voksen person med undvigende tilknytning:
- Mangler selvværd og kompenserer ofte med selvtillid
- Svært ved følelsesmæssige regulering, ofte i form af ikke at kunne opleve følelser, før de bliver udtrykt for voldsomt
- Har det svært med at være tæt på andre
- Dårlig kontakt med egne og andres følelser
- Svært ved at udtrykke egne behov og følelser
- Frygt for at binde sig
- Værdsætter egen uafhængighed
- Har svært ved at vedligeholde relationer og forblive i et forhold
- Vil helst være alene i stressede eller angstfyldte situationer
Utryg, desorganiseret tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning er en tilknytningsstil, hvor børn og voksne føler sig usikre og uorganiserede i deres forhold. Det kan være forårsaget af mangel på konsekvente, positive omsorgsoplevelser i barndommen. Som følge heraf kan personer med en utryg, desorganiseret tilknytningsstil opleve vanskeligheder med at danne sunde forhold til andre. De desorganiserede tilknytningsmønstre fører i højere grad end de andre tilknytningsmønstre til alvorlige personlige problemer senere i livet.
- Kendetegn for en voksen person med en desorganiseret tilknytning:
- Manglende selvværd
- Oplever ofte nære intime relationer som vigtige, men samtidig stressfulde
- Ønsker at være meget tæt eller at have stor afstand til andre
- Svært ved at være sårbar
- Har svært med følelsesmæssige regulering
- Frygt for at blive forladt
- Forholder sig ofte meget skiftende til vigtige relationer
Hvor mange har de forskellige tilknytningsmønstre?
Hos børn er fordeling af de forskellige tilknytningsmønstre som følger[7]:
Utryg ambivalent tilknytning: 5 - 15 %,
Utryg undvigende tilknytning: 15 - 25 %
Utryg desorganiseret tilknytning: ca. 13 %
Tryg tilknytning: 60 - 70 %.
Tilknytning hos voksne
Den tilknytningsadfærd vi får som børn bliver fundamental for, hvordan vi anskuer verden, os selv og andre mennesker omkring os. Det er vores tidligste erfaring med at søge omsorg, kærlighed og hvordan vi bliver modtaget i verden.
Alle betydningsfulde relationer senere i livet bliver oplevet og forstået med udgangspunkt i den tilknytningsadfærd vi fik som barn. Bowlby kalder denne mentale model for hvordan vi tolker vigtige relationer for vores indre arbejdsmodel.
Ved yderlige undersøgelser i 1980’erne blev tilknytningens betydning beskrevet hos voksne[3]. Ainsworth beskrev oprindelig de 4 tilknytningsmønstre i relation til yngre børn og en primær omsorgsperson. Men de tilknytningsmønstre vi fik som barn påvirker os stadig som voksne, også selvom de ser noget anderledes ud senere i livet.
Det er muligt direkte at observere at vi følelsesmæssigt processorer sociale situationer forskelligt alt afhængigt af vores tilknytningsmønstre, ved at registrere pupil udvidelser [4].
Hvornår kommer mit tilknytningsmønster i spil?
Så fra at være et sted hvor ens tilknytningsmønster kun er ganske lidt aktivt og usynligt, så kan det blive voldsomt aktiveret i situationer med betydningsfulde relationer og ved høj stress eller frygt.
Derfor oplever mange at de kan se flere forskellige tilknytningsmønstre hos dem selv, et trygt og et utrygt. Hvor det så faktisk er et utrygt tilknytningsmønster som er mere eller mindre aktiveret.
Tilknytningsmønstre og psykoterapi
I mit arbejde som psykoterapeut kæmper langt de fleste af de klienter, jeg møder enten med:
- En utryg ambivalent tilknytning
- En utryg undvigende
- En lettere utryg desorganiseret tilknytning.
Er du så heldig at du er trygt tilknyttet, så er der mindre chance for at du løber ind i en større mental udfordring som kunne få dig til at opsøge en psykoterapeut.
Er du stærkt utrygt, udvigende tilknyttet, så er chancen for at du opsøger hjælpe mindre. Du vil som udgangspunkt have et mønster, der fortæller dig, at når det bliver hårdt i livet, så må du klare det selv, der er ikke andre som kan hjælpe dig.
Når det så sagt så har jeg efterhånden arbejdet med rigtig mange klienter, der kæmper med et lettere undvigende tilknytningsmønster. Deres undvigende tilknytningsmønster kommer som oftest i spil i forbindelse med intime relationer eller i parforhold. De oplever at de:
- Er alt for hurtige til at forlade et forhold
- At de er i et forhold, hvor de føler sig fanget og ufrie
- At de følelsesmæssigt fjerner sig eller isolerer sig fra deres partner
Jeg oplever, at de indre arbejdsmodeller, der er knyttet til de forskellige utrygge tilknytningsmønstre, har en tendens til at gøre det sværere for klienten umiddelbart at få det fulde udbytte af terapien sammenlignet med en tryg tilknyttet klient. De indre arbejdsmodeller hos utrygt tilknyttet klienter, vil gøre at klienterne er mere påpasselige og tager mere afstand til psykoterapeuten i starten af forløbet. Det vil som oftest hjælpe psykoterapeuten, hvis denne kan gennemskue at det er et utrygt tilknytningsmønster som er på spil, og kan tilrettelægge terapien efter det.
Mary Ainsworth tilknytningsmønstrene og fremmedsituationen
Selve tilknytningsteorien blev beskrevet af John Bowlby[1], mens Mary Dinsmore Ainsworth[2] i 1960'erne identificerede fire forskellige tilknytningsmønstre baseret på tilknytningsteorien og en lang række vel gennemtænkte undersøgelser benævnt “Strange Situation” på dansk “Fremmedsituationen”.
Fremmedsituations eksperimentet er designet til at give et indblik i barnets parathed til at søge nærhed og tryghed kontra at være nysgerrig og ville undersøge verden.
tilknytningsmønstrene og fremmedsituationeN
To fundamentale driverkrafter
Tilknytningsteorien ser mennesket som drevet at to fundamentale driverkrafter:
En søgen efter nærhed - At opleve nærhed til andre, og være relateret til andre
En søgen efter selvstændighed - At definere sig selv, og skabe en selvstændig identitet
På en gang er disse to drivkræfter hinandens modsætninger og forudsætninger.
Forudsætninger fordi du ikke kan have reel nærhed hvis du ikke evner at sætte grænser og definerer dig selv. Samtidig giver det ingen mening med selvstændighed hvis du er totalt isoleret og ikke evner at have nærhed.
Modsætninger fordi at du må opgive selvstændighed for at få nærhed, og at du må opgive nærhed for at få selvstændighed.
Barnet skal igennem sin opvækst kontinuerligt finde den rette balance mellem disse to drivkræfter. Når barnets tilknytningsperson ikke evner at give barnet en tilfredsstillende oplevelse af at have fundet den rette balance mellem disse to drivkræfter, så må barnet opbygge strategier for bedst muligt at håndtere denne oplevelse.
Børn der lærer at tilgodese deres behov både for nærhed og selvstændighed, får etablere en tryg tilknytning.
Børn som ikke har succes med at etablere en fornuftig balance mellem nærhed og selvstændighed, etablerer et utrygt tilknytningsmønster.
tilknytningsmønstrene og fremmedsituationeN
Undvigende, ambivalent og desorganiseret
Et utrygt undvigende tilknytningsmønster er et udtryk for, at det selvstændige behov vægtes på bekostning af behovet for nærhed.
Et utrygt ambivalent tilknytningsmønstre er et utryk for, at behovet for nærhed vægtes på bekostning af behovet for selvstændighed.
Et utryg desorganiseret tilknytningsmønster repræsenterer ikke blot en manglende balance mellem at tilgodese selvstændighed og nærhed. Det er et udtryk for at barnet ikke har evnet at opbygge en organiseret strategi, for at opnå nærhed og tryghed hos tilknytningspersonen. Barnets adfærdsstrategi kollapser under impulser både for at opnå nærhed og selvstændighed. Så på en gang ønske barnet at nærmere sig omsorgsperson, og trækker sig samtidig, da omsorgspersonen skræmmer barnet [7].
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Mary Ainsworth identificerede i 60erne de 4 tilknytningsmønstre hos børn
Tryg tilknytning
Utryg, ambivalent tilknytning
Utryg, undvigende tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning
De tilknytningsmønstre navngives ikke helt konsistent på dansk. Tryg tilknytning bliver også ofte benævnt sikker tilknytning, og ambivalent tilknytning bliver også kaldt ængstelig tilknytning.
Det er vigtigt at være opmærksom på at dette blot er kategorier af tilknytning. Vi er født med forskellige gener, forskellige tilknytningspersoner og har vidt forskellige opvækst, hvilket altsammen er med til at forme vores tilknytning. De fire kategorier har blot vist sig at være meget anvendelige kategorier til at beskrive forskellige typer af tilknytningsadfærd.
Hvor mange tilknytningsmønstre er der?
Hvad betyder tilknytningsmønstre?
Vores tilknytningsmønstre bliver grundlagt mens vi er helt spæde, men kan med hårdt arbejde eller traumatiske oplevelser ændres livet igennem.
Hvad er et utrygt tilknytningsmønster?
Et utrygt tilknytningsmønster kommer i tre forskellige varianter:
Utryg, ambivalent tilknytning
Utryg, undvigende tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning
Disse utrygge tilknytningsmønstre opstår som følge af en utryg relation til den person som primært har taget sig af os mens vi har været helt små, også kaldt en primær omsorgsperson.
Referencer
[1] John Bowlby; wikipedia.org;
[2] Mary Ainsworth; wikipedia.org;
[3] Attachment in adults; wikipedia.org;
[4] Close(d) to you? Avoidant attachment is associated with attenuated pupil responsivity to social stimuli; Johannes B. Finke, Kim D. Opdensteinen, Tim Klucken, Hartmut Schächinger; ScineceDirekt;
[5] Attachment Styles & Their Role in Relationships; attachmentproject.com;
[6] Contributions of Attachment Theory and Research: A Framework for Future Research, Translation, and Policy; Jude Cassidy, Jason D. Jones, and Phillip R. Shaver; NLM;
[7] Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation; Tor Wennerberg; Dansk Psykologisk Forlag;
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
Tilknytning er et af mine fokus områder, og de 4 tilknytningsmønstre er altid et af mine startsteder i terapien.
Mail: jg@glads.dk
