Tilknytning og tilknytningsmønstre i parforhold
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Betydningen af tilknytning og tilknytningsmønstre i parforhold har gennem de sidste mange år haft et øget fokus, både blandt forskere og i bredere kredse.
Vores tilknytning har en afgørende betydning for, hvilken type af liv vi lever, og der er ikke noget andet sted, hvor det bliver så tydeligt som tilknytningsmønstre i parforhold.
Som psykoterapeut møder jeg rigtig mange meget forskellige mennesker, der kæmper med livet og med relationer til andre mennesker. For rigtig mange af dem er den bagvedliggende årsag et utrygt tilknytningsmønster.
Man kan dog ændre sin utrygge tilknytning, og dermed bryde de mønstre, der gør at man oplever ens forhold gang på gang løber ind i problemer.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
Tilknytningsmønstre i parforholdet
Utryg tilknytning i parforholdet og gentagne negative mønstre
Mønstre, der går på tværs af forskellige partnere og på tværs af forskellige tidspunkter i livet.
Mønstre der kan kommer til udtryk ved adfærd som:
- Jalousi
- Mistænksomhed
- Irrationel og voldsom irritation
- Underdanighed
- Oplevelse af at være fanget og begrænset
- Omklamrende eller afvisende adfærd
Hvad man oplever afhænger ikke blot af ens eget tilknytningsmønster, men også af partnerens, og hvordan de to tilknytningsmønstre specifikt udfolder sig.
Tilknytningsmønstre i parforholdet
Hvad er tilknytning, og de 4 tilknytningsmønstre
Ifølge tilknytningsteorien har evolutionen udstyret os med et indre system, der gennem tilknytningen mellem forældre og barn skal hjælpe barnet med at overleve og forstå verden.
Hos det helt lille barn har det før i tiden været altafgørende for barnet, at det ikke blev efterladt til tørst, sult eller rovdyr. Barnet havde en langt større chance for at overleve, hvis det kunne opbygge en stærk relation til en eller flere omsorgspersoner, også kaldet tilknytningspersoner. Derfor gør et spædbarn rigtig meget for at sikre en stærk og god relation til sin primære tilknytningsperson.
Hvis barnet oplever ikke at blive mødt eller ligefrem forladt i forskellige former, følelser og adfærd, så vil barnet undertrykke disse. Hvis barnet derimod bliver mødt positivt i andre former, følelser og adfærd, så vil det forsøge i højere grad at udtrykke disse.
Barnets oplevelser afsætter sig efterhånden som et regelsæt for, hvad det kan forvente sig af andre, når det opfører sig på forskellige måder. Det bliver linsen, barnet ser fremtidig mellemmenneskelige relationer gennem. Disse regelsæt kaldes for indre arbejdsmodeller. Det kan være rigtigt svært at få øje på ens egen indre arbejdsmodel, da det simpelthen er den måde man opfatter verden på.
Baseret på tilknytningsteorien identificerede Mary Ainsworth senere de 4 tilknytningsmønstre.
Tilknytningsmønstrene er en katagorisering af nogle overordnet strategier hos barnet for, hvad barnet kan forvente sig i mødet med andre og den relaterede adfærd.
De 4 tilknytningsmønstre beskriver balancen mellem barnets behov for nærhed og behovet for selvrealisering.
De fire tilknytningsmønstre er:
- Tryg tilknytning - Udtryk for en tilknytningsstrategi med en god balance mellem behov for nærhed og selvrealisering.
- Utryg, ambivalent tilknytning - Udtryk for en tilknytningsstrategi hvor behovet for nærhed vægtes betydeligt højere end behovet for selvrealisering.
- Utryg, undvigende tilknytning - Udtryk for en tilknytningsstrategi hvor behovet for selvrealisering vægtes betydeligt højere end behovet for nærhed
- Utryg, desorganiseret tilknytning - Udtryk for en situation hvor det ikke er lykkedes for barnet at opbygge en tilknytningsstrategi, men nærmest momentan vekslen mellem en ambivalent eller undvigende tilknytning.
De fire tilknytningsmønstre er nyttige værktøjer som overordnet kategorisering af tilknytningsadfærd. Det er dog ikke sådan at fordi vi har et dominerende tilknytningsmønster, så er vi præcis på en bestemt måde.
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Tryg tilknytning
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Utryg, ambivalent tilknytning
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Utryg, undvigende tilknytning
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Utryg, desorganiseret tilknytning
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
Utryg tilknytningsmønstre i parforholdet
De utrygge tilknytningsmønstre giver nogle helt grundlæggende forskellige oplevelser i parforholdet.
Afhængigt af ens utrygge tilknytningsmønster så vil man opleve sig selv som:
- Uværdig til kærlighed
- Uden behov for nærhed fra den anden
- Uden rigtige følelser for den anden
- Stresset
- Irriteret
- Angstfyldt
Samtidig vil man opleve, at den anden person er:
- Upålidelig
- Uforstående
- Invaderende
- Usensitiv
- Begrænsende
- Forkert
- Manipulerende
Man vil typiske gentage sin barndoms tilknytningsmønster sådan at den:
- Ambivalent tilknyttede søger nærhed og opgiver sin frihed og selvrealisering
- Undvigende tilknyttede søger selvrealisering på bekostning af nærhed i forholdet
- Trygt tilknyttede vil i parforholdet være bedre til at finde en balance mellem nærhed og selvrealisering, som virker for en selv og partneren
Generelt vil utrygge tilknytningsmønstre i parforhold oftere resultere i en højere grad og kontinuerlig utilfredshed, kombineret med en ringe evne til at reparere på forholdet. Man kan opleve, at man snakker hvert sit sprog og har forskellige behov og forventninger til det der skal være i et parforhold.
Lidt om mig ...
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
mail: jg@glads.dk
