Det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige former for tegn på stress. Stress, der ikke bliver opdaget tidligt, og som udvikler sig til langvarige stress, har ofte konsekvenser, der rækker ud over hvad de fleste forestiller sig.
Vi kender nok alle til de mest normale tegn på stress, men som psykoterapeut oplever jeg også at der er en lang række vigtige tegn på stress som:
Her på siden har jeg listet de tegn på stress du bør genkende, dem du bør betragte som vigtige, og dem som du bestemt ikke bør ignorere.
Genkender man de vigtigste tegn på stress, og ikke lader den akutte stress blive til langvarig stress. Så vil stressen for langt de fleste have en minimal indvirkning på deres liv, og blot blive en relativt kort periode.
Har du tegn på langvarig stress, så er det vigtigt at du ikke blot slår det hen, men faktisk reagere på det, og opsøger hjælp, måske i din omgangskreds eller professionelt hjælp.
Som psykoterapeut med et specifikt fokus på stress så har jeg mødt rigtig mange meget forskellige mennesker, der har kæmpet med stress i varierende grad, og med meget forskellige forudsætninger.
Jeg har herunder samlet de tegn på stress, der er de vigtigste at være opmærksom på.
Der er rigtig mange forskellige betegnelser for stress. Jeg oplever ofte at det kan være forvirrende for mine klienter.
Når vi snakker om tegn på stress så er der to helt overordnet to kategorier af stress som er vigtige at forstå forskellen på og holde adskilt:
Den akutte stress, også kaldt sund stress, er en momentant, helt naturlig og ufarlig reaktion på en situation som af en eller anden grund oplevelse som stressfyldt.
Vi bliver kortvarigt aktiveret i mere eller mindre grad, for derefter gå tilbage til at være mere rolig igen.
Vores krop gør sig parat til at reagere. Vores autonome nervesystem aktiveres og der kommer stresshormoner ud i blodet. Når den stressede situation er over, nedreguleres det autonome nervesystem, og stresshormonerne forsvinder.
Der er forskel på de tegn på stress vi oplever ved akut stress, alt afhængigt af graden stress.
Vi oplever hele tiden ganske små grader af akut stress. Vi snakker måske med en person vi ikke rigtig kan lide, vi skal måske sige noget i en forsamling, eller vi har en kompliceret opgave vi skal løse.
Vi vil ofte slet ikke mærke tegn på akut stress, i sådanne situationer, og det er helt som det skal være. Er man meget opmærksom og god til at mærke efter hvad der foregår i ens krop, så vil man måske register følgende tegn på tegn på stress:
Nu og da oplever en høj grad af akut stress. Vi havner måske i et voldsomt skænderi, vi undergår nød og næppe at blive ramt af en bil, eller vi er til en eksamen som vi bestemt ikke bryder os om.
Vores nervesystem bliver kortvarigt voldsomt aktiveret og gør vores kroppe parat til at kæmpe eller at flygte.
Modsat tegne for middel grad af akut stress, så vil en høj grad af akut stress være meget tydelige for os. Mange kan beskrive en eller flere tegn på stress:
Den langvarig stress, bliver også kaldt for:
Langvarig stress opstår som følge af længere tids akut stress, hvor der er ikke er nok perioder med ro.
Hvis man efter en situation, der skaber akut stress, ikke kommer ned i stressniveau, så vil vores nervesystem fortsat være aktiveret, og stresshormonerne forbliver i blodet. Det er langtidsvirkningen af et alt for aktiveret nervesystem og kontinuerligt at have en høj grad af stresshormoner i blodet, der skaber hvad vi kalder langvarig stress.
Der er generelt en lang række forskellige tegn på stress.
Hvilke tegn på stress man specifikt oplever og hvilken grad af stress de indikerer, kan være svært og sige noget om det gælder for alle, da tegn på stress er meget individuel.
Når det så er sagt, så er der noget tegn på stress som forekommer hyppigere, og som typiske skal tages mere alvorligt.
Som psykoterapeut er jeg ekstra opmærksom på når nogle af følgende tegn på stress forekommer hos min klienter:
Jeg har en mere udførlig liste og beskrivelse af forskellige symptomer på stress i min artikel om stress symptomer, og her kan du læse mere om langvarig stress.
De fleste kender nok til at have kortere perioder, hvor de i en eller anden grad har problemer med at sove. I forbindelse med stress er søvnproblemer et af de mest hyppige tegn på stress, og kan samtidig også være en af de mest alvorlige.
Lidt manglende søvn er ikke godt, men det er noget de fleste fint kan klare. Får man svære søvnproblemer, som i væsentlig grad reducere antallet af timer man får sovet, og forringes kvaliteten af ens søvn, over en længere periode, så kan det påvirke en ganske alvorligt.
Når jeg som psykoterapeut er ekstra opmærksom på vedvarende søvnproblemer, så er det fordi at stress og manglende søvn kan skabe en ond cirkel, hvor den ene forstærker den anden.
Langvarig stress og udbrændthed går for mange hånd i hånd.
Udbrændthed er en oplevelse af at være følelsesmæssigt udmattet, nedtryk og energiløs. Noget der nærmest kan minde om en depressiv lignende tilstand kombineret med at føle sig ængstelig.
Årsagen til at jeg er ekstra opmærksom på om en klient kæmper med udbrændthed, er at en tilstand af udbrændthed gør det sværere at finde energien til at komme ud af stressen. Oplever man udbrændthed, så er der samtidig en tilbøjelighed til at isolere sig, og undgå sociale kontakter som ellers potentielt kunne være med til at løfte en ud af stressen.
Vedvarende koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer kan opstå i forbindelse med langvarig stress.
Problemet opstår som følge af et over længere tid forhøjet indhold i blodet af stresshormonet kortisol. Et vedvarende forhøjet kortisol niveau skader hjernen, specifik de centre som har med koncentration og hukommelses.
Som psykoterapeut er jeg ekstra opmærksom på om klienter kæmper med koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer i forbindelse med et stress forløb. Det kan være en indikator for at min klient allerede har kæmpet med stress i alt for lang tid.
Samtidig kan følgevirkningerne påvirke klienten også lang tid efter at klienten er kommet ud af stressen.
Jeg holder ofte ekstra øje med om klienter oplever sig selv om unødig og ekstra irritable eller kæmper med voldsomme humørskift fordi:
1 - At man er unødig irritable kan skubbe folk væk, eller man kan isolere sig, hvor der ellers som stressramt ofte i højere grad kan være brug for de nære relation til at støtte en.
2 - Det kan give en masse selvbebrejdelse, og en oplevelse af at være forkert.
Det er dog ikke nok blot at genkende tegne på stress, det er også vigtig at handle på dem. Alt for mange, der bliver ramt af stress, reagerer ved at forsøge at arbejde sig ud af problemet.
De har en problemstilling i livet som fylder og som stresser dem. Derfor forsøger de at arbejde sig ud af problemet.
Er man ramt af stress så at det man har mindst brug for, dog mere arbejdet. Meget ofte kræver det at man gør mindre for at komme ud af stressen, hvilket falder rigtig mange rigtig svært.
[1] Signs of stress; WHO
[2] Signs and symptoms of stress; Mind
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med stress relevant og givende, da jeg helt personligt ved hvad stress kan gøre ved en. Hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for det område.
mail: jg@glads.dk