Social angst er når vi oplever angst i situationer, hvor vi bevidst eller ubevidst forestiller os at blive udsat for andres kritiske opmærksomhed, eller at vi er angste for at komme til at gøre et eller andet pinligt. Vi begynder at undgå steder og situationer hvor vi kunne forestille os at andre ville møde os med sådan kritisk opmærksomhed, og begrænser dermed vores liv.
At beskrive oplevelsen af social angst er kompleks, da den i angstsituation påvirker så mange forskellige aspekter af ens sansninger, følelser, tanker, og adfærd, og generelt påvirker ens liv og selvopfattelse. Så social angst er derfor måske også bedst beskrevet ved en metafor.
Jeg har hørt social angst beskrevet som en oplevelse af en faldlem i gulvet.
Nogen gange så er den sociale angst der bare ikke, for så pludselig at dukke op. Gulvet forsvinder under en, og man er i frit fald.
Man ved at faldlemmen er der. Men man ved aldrig helt hvornår faldlemmen åbner. Så man er konstant opmærksom og i alarmberedskab, og forsøger at forudse om gulvet vil forsvinde under en.
Intensiteten af den sociale angst er både begrænsende i situationen når angsten oplevelses, og generelt i ens liv.
Den sociale angst opstår tildeles på baggrund af vores genetik, men også de oplevelser, vi har gennem livet. Hvilken specifikke sociale situationer der aktiverer vores social angst er helt afgjort af de erfaring vi har haft igennem livet, men typiske eksempler kan være:
Begrebet “angst” er, på samme måde som begreberne “stress” og “depression”, så brede og samtidig en naturlig del af det at være menneske, at det ikke blot er svært at beskrive i en diagnose men heller ikke er en sygdom. Af praktiske årsager for at kunne få hjælp indenfor de rammer der nu er i vores sundhedssystem, så bliver man nødt til have en diagnose.
Inden du går i gang med at læse mere i detaljer omkring diagnosticering af social angst, så vil jeg opfordre dig til:
Når man stiller diagnoser i Danmark, benyttes ICD. ICD er verdens sundhedsorganisations WHO’s internationale klassifikation af sygdomme. For tiden benytter vi ICD-10 i Danmark. WHO har udgivet ICD-11, men den er endnu ikke blevet oversat til dansk[6].
Under punkt B. henvises til angstsymptomerne F40.0 som er Agorafobi. Agorafobi er angst for: menneskemængder, offentlige steder, færden alene, færden uden for hjemmet.
Så udover de angstsymptomer som er nævnt specifikt under socialfobi, så er følgende angstsymptomer også relevant i forbindelse med diagnosticering af social angst.
Jeg møder forbavsende ofte personer der påstår at de simpelt og hurtigt kan hjælpe alle, der er ramt af angst, ud af angsten. De virker altid enormt overbeviste, og jeg kan mærke, at jeg har lyst til at tro på dem. Samtidig må jeg også indrømme at jeg bliver dybt mistroisk, både på et personligt og et fagligt plan
Angst er så bredt et fænomen, der er forankret så dybt i vores biologi, at en enkelt metode der virker for alle ikke eksisterer på nuværende tidspunkt, og jeg tror aldrig den kommer til at eksistere. Min logik siger mig at hvis der var en enkelt metode, der bare virkede, så ville der ikke være så mange, der stadig er ramt af angst.
Det betyder så ikke at der ikke er gode tilbud, som kan hjælpe folk med at få det bedre med angsten, eller måske endda få angsten et sted hen hvor det opleves at angsten ikke er der mere.
Vi er så forskellige som mennesker. Vi har forskellige typer af angst. Angst der opstår i forskellige situationer, og angst der er blevet forårsaget af forskellige ting i vores genetik og vores historie, at det også kræver forskellige typer af behandling.
Så der findes ikke en enkelt metode der bare virker til det hele, du må finde ud af hvad der virker for dig.
Social angst er så bredt et emne, og socialfobi diagnosen er også bred, at der er rigtig mange forskellige mennesker i forskellige situationer som falder inden for diagnosen. Dermed bliver det også rigtig svært og ordinere den rigtige behandling, blot på baggrund af diagnosen.
Det vil sige, at blot fordi der er stillet en social angst diagnose, så ved man ikke nødvendigvis hvordan behandlingen skal foregå.
I den fysiologiske verden er det noget nemmere at relatere en bestemt diagnose til en bestemt medicin, som så er behandlingen og som kan fjerne problemet. Så nemt er det bare ikke i den psykiske verden. Det er ikke sådan at fordi vi har fået en diagnose der hedder social angst, så er der bare en medicin der kan tages og så er angsten ude af verden uden bivirkninger for altid.
I forbindelse med angst fremhæves ofte specifikke typer af psykoterapi. Jeg skal ikke udelukke at nogle former for terapi er bedre end andre, men gentagne undersøgelser viser er at det vi kalder non-specifikke faktorer har langt større betydning. De non-specifikke faktorer er elementer som:
Jeg vil til slut også nævne at der er medicinsk behandling af social angst, med medicin af typerne:
Medicinsk behandling af angst er ikke mit område, så jeg vil ikke skrive meget om det, men henvise til Sundhedsstyrelsen hjemmeside.
Vi oplever social angst, fordi vores angst system er alt for følsom og på baggrund af vores genetik og historie fejlfortolker en social situation som værende farlig.
Vi får social angst fordi vi tidligere i vores liv har oplevet en, eller måske flere situationer, der minder om den nuværende situation, og som har været voldsomt ubehagelig eller måske ligefrem virket farligt. Det husker vores angst system, og når så en situation opstår der minder om den tidligere ubehagelige situation, så aktiveres vores angst system.
Årsagen til social angst er, at vi er født med et påvirkeligt nervesystem, og vi igennem vores liv har oplevet situationer som vores hjerne og nervesystem så senere tolker som farlige.
Rent kropsligt kan social angst opleves som: forøget hjertebanken, man sveder, man rømmer sig, få ondt i maven, spænder i musklerne , får besværet vejrtrækning/kortåndhed, oplever en kvælende fornemmelse, får kvalme, manglende kræfter og oplever træthed, bliver svimmel.
Forskellen på generthed og social angst er intensiteten af oplevelsen. Social angst er langt mere ubehageligt. Ubehageligt i sådan en grad at man er parat til at begrænse sit liv for at undgå at mærke det voldsomme ubehag.
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
mail: jg@glads.dk