Moralsk Stress

Ordet moralsk stress blev først brugt i 1985 af filosoffen Andrew Jameton. Jameton beskrev moralsk stress (eller på engelsk “moral distress”) som den stress sygeplejersker oplever når de rigtig gerne vil gøre det rigtige for patienter og ved moralsk hvad det rigtige er at gøre, men bliver forhindret i at gøre det af hospitalssystemet.

Sidenhen er man begyndt at benytte moralsk stress, ikke blot om sygeplejersker og folk i omsorgserhverv, men på tværs af faggrupper, der gennem deres arbejde kan opleve svære moralske dilemmaer. Det kunne være projektlederen der oplever sig tvunget til at køre et projekt hvor det ikke hænger sammen med hvad man ønsker at opnå i forhold til ressourcerne og det derfor går ud over projektdeltagerne.

Kerne i moralsk stress er en oplevelse af magtesløshed, der rammer en når man ikke kan agere i følge ens viden og kerneværdier, fordi man er i en situation hvor et system gør det umuligt, og man simpelthen ikke har magten til at ændre på situationen.

For nogen er den moralske stress også tæt forbundet med en skam over ikke at evne at kunne gøre noget ved situationen.

Som oftest er skammen ubegrundet, da man netop ikke har magt til at ændre på situationen. Når man ikke har magt, så kan man ikke have ansvar, og dermed ikke skyld.

Men det fylder, hvad andre tænker. Folk der måske ikke kan se at man faktisk ikke har magt til at ændre situationen, og derfor ser en som medansvarlig.

Moralsk stress er som alt andet stress ingen diagnose.

Stress er en tilstand, vi oplever i forbindelse med psykisk overbelastning.

Ved langvarig stress kan stressen fremkalde en lang række symptomer som kan klassificeres som sygdom, e.g. migræne, og søvnbesvær (Insomni).

Er man i et miljø hvor man risikerer at blive ramt af moralsk stress, så er det vigtigt at være opmærksom på, at der er ting man kan gøre for at styrke ens resiliens eller modstandsdygtighed.

• Styrk din selvindsigt - Opbyg en opmærksomhed omkring hvad forskellige situationer faktisk gør ved dig både på et kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt plan.
  
  For rigtig mange kommer den moralsk stress snigende og som en overraskelse. Hvis man er i kontakt med sig selv, er det nemmere at fange de tidlige advarselstegn.

• Opbyg dit personlige lederskab - Med afsæt i din selvindsigt, dine værdier og dit moralske kompass bliver det nemmere at stå ved sig selv, og tage ansvar for det du kan tage ansvar for. Samtidig med at personligt lederskab er fundamentet for at kunne passe på sig selv i stress situationen og samtidig agere for at få situationen ændret.
  
  
• Ræk ud til andre - Ræk ud til andre som du stoler på og er tryg ved, og diskuter dit dilemma. Det kan både være til kollegaer, chefer, men også folk i dit privatliv så som venner og familie.
  
  Ikke at stå alene med den moralsk stress kan også være med til at reducere en potentielt skam omkring ikke at kunne agere, som man finder rigtigt.