Mary Ainsworth Fremmedsituationstesten

Mary Ainsworth var i 1960 vendt tilbage til USA og havde fået en position hos John Hopkins Universitet. 

Her påbegyndte hun i 1963 hendes Baltimore studie, som var en undersøgelse hvor man fulgte 26 vordende mødre minutiøst igennem flere år.

Undersøgelsen fokuserede på den tidlige udvikling hos nyfødte, og det var gennem disse observationer, at Ainsworth først begyndte at forme en hypotese omkring forskellige tilknytningsadfærds strategier. Det var klassificering af disse strategier som senere blev til tilknytningsmønstrene som vi kender dem i dag. 

For at undgå at skulle bruge årelange observationer på at bestemme et tilknytningsmønster havde Ainsworth brug for en test, som kunne gøre det på betydeligt kortere tid, og det var præcist det at fremmedsituationstesten blev udviklet til.  

På engelsk benævnes fremmedsituationstesten som “strange situation procedure”. 

Fremmedsituationstesten blev designet til at give et indblik i barnets parathed til at søge nærhed og tryghed kontra at være nysgerrig og ville undersøge verden. 

Tilknytningsteorien ser mennesket som drevet at to fundamentale driverkrafter:

1. En søgen efter nærhed - At opleve nærhed til andre, og være relateret til andre
2. En søgen efter selvstændighed - At definere sig selv, og skabe en selvstændig identitet

På en gang er disse to drivkræfter hinandens modsætninger og forudsætninger.
Forudsætninger, fordi du ikke kan have reel nærhed hvis du ikke evner at sætte grænser og definerer dig selv.

Samtidig giver det ingen mening med selvstændighed hvis du er totalt isoleret og ikke evner at have nærhed.

Modsætninger fordi at du må opgive selvstændighed for at få nærhed, og at du må opgive nærhed for at få selvstændighed.

Barnet skal igennem sin opvækst kontinuerligt finde den rette balance mellem disse to drivkræfter. Når barnets tilknytningsperson ikke evner at give barnet en tilfredsstillende oplevelse af at have fundet den rette balance mellem disse to drivkræfter, så må barnet opbygge strategier for bedst muligt at håndtere denne oplevelse.

Børn, der lærer at tilgodese deres behov både for nærhed og selvstændighed, får etableret en tryg tilknytning.

Børn som ikke har succes med at etablere en fornuftig balance mellem nærhed og selvstændighed, etablerer et utrygt tilknytningsmønster.

• Et utryg undvigende tilknytningsmønster er et udtryk for, at det selvstændige behov vægtes på bekostning af behovet for nærhed.
• Et utrygt ambivalent tilknytningsmønster er et udtryk for, at behovet for nærhed vægtes på bekostning af behovet for selvstændighed.

Et utryg desorganiseret tilknytningsmønster repræsenterer ikke blot en manglende balance mellem at tilgodese selvstændighed og nærhed. Det er et udtryk for at barnet ikke har evnet at opbygge en organiseret strategi, for at opnå nærhed og tryghed hos tilknytningspersonen.

Barnets adfærdsstrategi kollapser under impulser både for at opnå nærhed og selvstændighed. Så på en gang ønsker barnet at nærmere sig omsorgspersonen, og trækker sig samtidig, da omsorgspersonen skræmmer barnet.

Fremmedsituationstesten indebærer, at barnet sammen med sin tilknytningsperson kommer ind i et fremmed rum.

Rummet er skabt til at være tiltalende for barnet og fyldt med spændende legetøj. Legetøjet har til formål at skulle aktive barnets lyst til at udforske de nye ting.

I løbet af forsøget vil tilknytningspersonen forlade barnet to gange, en fremmede vil komme ind i stedet, barnet vil prøve at være helt alene, inden mor og barn bliver genforenet.

Hele forløbet tager godt og vel 18 til 20 minutter.

Et fremmedsituationen forløb er delt op i 8 dele. De enkelte dele tager 3 minutter hver. 

Under hele forsøget bliver barnets opførsel observeret, med fokus på:

• hvordan barnet udforsker rummet
• hvordan barnet forholder sig til den fremmede i forhold til sin primære omsorgsperson
• hvordan barnet opfører sig under genforeningerne

På baggrund af forskellige børns opførsel i de forskellige dele af undersøgelsen, var det muligt for Mary at identificere 3 kategorier af tilknytningsmønstre. Et trygt tilknytningsmønster, og to utrygge tilknytningsmønstre: (1) utryg, ambivalent tilknytning, og (2) utryg, undgående tilknytning.

Det utrygge, desorganiserede tilknytningsmønster blev først identificeret senere af Mary Main.

[1] Mary Ainsworth; https://en.wikipedia.org/wiki/Mary_Ainsworth
[2] Attachment in Psychotherapy; David J. Wallin; Guilford;