Desorganiseret tilknytning

Vores tilknytningsmønster opstår, mens vi er helt små. 

Et spædbarns overlevelse er helt afhængigt af, at der er voksne, der drager omsorg for barnet. Derfor har vi allerede fra vi er helt spæde en stærk indbygget drift til at opbygge en stærk og tryg relation til en primær tilknytningsperson.

Typiske måder det desorganiserede tilknytningsmønster viser sig hos voksne er ved:

• Dårlig følelsesmæssig regulering

• Enten at opsøge ekstrem tætte og sikre relationer, eller forsøge at holde så meget afstand som muligt.

• En høj grad af usikkerhed og angst i forbindelse med at tyde andres intentioner

• Frygt for at blive forladt

• Frygt for tætte følelsesmæssige bånd

• Lavt selvværd

• En indre modstand mod at opbygge en mere tryg tilknytning, fordi man har svært ved at stole selv på dem, som er nærmest. 

Det desorienterede tilknytningsmønster er hos voksne forbundet med en væsentlig forøget risiko ting som:

• stress,

• angst,

• depression,

• relationsproblemer. 

​Ofte vil man som voksen have meget svært ved at blive i et forhold, være meget mistroisk over for andre, og generelt have en diffus opførelse i forbindelse med vigtige relationer i ens liv.

​Desorganiseret tilknytning hos voksne betyder også ofte, at man har en meget negativ opfattelse af sig selv og andre. 

Det desorganiserede tilknytningsmønster opstår hos det lille barnet som følge af frygt og angst i forbindelse med den primære tilknytningsperson.

Et lille barn søger tryghed hos den primære tilknytningsperson. Hvis personen nogle gange er tryg og andre andre gange er krænkende, måske verbalt, fysisk, eller seksuelt, så har barnet ingen ide om hvad det kan forvente. For at sikre sin overlevelse så har barnet brug for den primære tilknytningsperson, men vil tilknytningspersonen være der for barnet og beskytte det, eller vil barnet opleve at blive krænket? 

Barnet ender op med aldrig at få opbygget en fast tilknytningsstrategi til den primære tilknytningsperson, men svæve mellem en tryghedssøgende og afvisende adfærd.

Tætte relationer er ofte udfordrende for en person med et desorganiseret tilknytningsmønster.

På den ene side vil personen rigtig gerne have den tætte relation, og higer efter nærhed og tryghed.

På den anden side trækker personen sig fra den tætte relation, da den opleves usikker, urovækkende og ikke til at stole på. 

På den måde vil den desorganiserede tilknyttede gerne den tætte relation og parforholdet, men trækker sig samtidig, da det oplevelse farligt.

Det er svært og leve med et desorganiseret tilknytningsmønster. Som at deltage i et spil hvor man ikke helt forstår reglerne. Man ved ikke hvad man skal, og man ved ikke hvem der er ven eller hvem der er modstander.   

​Behandling af desorganiseret tilknytning er muligt. Selv som voksen kan man få den desorganiserede tilknytning til at fylde mindre, og måske endda tillære sig en tryg tilknytning. Det er dog ofte et både hårdt og langt stykke personligt arbejde der skal til.  

​Behandling af desorganiseret tilknytning vil typisk foregå i forbindelse med samtaleterapi over et længere stykke tid. 

​Langt de fleste psykoterapeuter og psykologer kan arbejde med nogle af de følgevirkninger der er af en desorganiseret tilknytning, såsom affektregulering, grænsesætning, lavt selvværd, relationsproblem, ensomhed, og at leve autentisk. Men hvis man ikke decideret har tilknytning som et fokusområde, så vil man typisk ikke se problemstillingen fra det perspektiv, og ikke se at det er en desorganiseret tilknytning der ligger bagved og skaber problemerne. 

​Der er ikke nogen form for medicinsk behandling direkte af desorganiseret tilknytning. Men der er medicinsk behandling af nogle af de følgevirkninger der er ved at leve med en desorganiseret tilknytning, såsom stress, angst og depression.

Læs evt. mere om behandling af:

• tilknytningsforstyrrelser,
• undvigende tilknytning, og
• ambivalent tilknytning. 

[1] Disorganized Attachment: Causes & Symptoms; 

[2] The Forgotten Attachment Style: Disorganized Attachment  

[3] Disorganized Attachment and Personality Functioning in Adults: A Latent Class Analysis