Angst for at være alene

Ved angstoplevelser i den mere tunge ende vil der typisk oplevelses en intens uro, ondt i maven, hjertebanken, sveden, vejrtrækningsbesvær, trykken ved brystet, svimmelhed og kvalme.

Angst for at være alene kaldes også for:

• monofobi
• autofobi
• eremophobia
• isolophobia

Der er som sådan ikke nogen specifik diagnose relateret til angst for at være alene, sådan som der er for en række andre fobier.

Angst for at være alene rammer os af mange forskellige årsager. Vi kan blandt andet tale om angst for at være alene i relation til tilknytning i form af tilknytningsangst, men også som eksistentiel angst, og generaliseret angst der hovedsageligt bliver aktive når man er alene.

Kæmper man som voksen med en utryg tilknytning som ambivalent tilknytning, så vil man også kunne opleve indre uro, og måske ligefrem for nogen en tilknytningsangst i forbindelse med at være alene. I sådanne tilfælde vil der ofte være en indre uro, man har haft med sig helt fra barnsben.

Ifølge eksternalismen er et livsvilkår for alle mennesker at vi i bund og grund, når det kommer til stykket, er alene i verden. Vi kan opleve at komme tæt på andre mennesker gennem livet, men alligevel vil der altid være en adskillelse. Denne adskillelse kan opleves som angst og kan betragtes som en gren af eksistentiel angst.

Generaliseret angst er en type af angst, hvor mere generelle bekymringer vokser sig alt for store og kommer til at fylde alt for meget. Det kan være bekymringer omkring økonomi, sygdom, familie, arbejde, osv.

I forbindelse med angst for at være alene kan det for nogle være sådan at deres bekymringer vokser sig meget store lige så snart de er alene. Det kan typisk være angst omkring uheld, familien, og evt. akut sygdom.

For en del åbner det at være alene op for en hel række urofølelser, som ikke får plads så længe de er sammen med andre. Men når de er alene, så er der ikke på samme måde noget der holder disse “farlige” tanker og følelser nede. For at undgå dem, så forsøger de at holde sig beskæftiget, måske med fjernsyn, radio eller telefon.

I min rolle som psykoterapeut møder jeg en del personer, der kæmper med en misbrugsproblematik. Især i forbindelse med madmisbrug og overspisninger, fortæller folk om hvordan deres misbrug fylder om aftenen, når de er alene. De oplever ofte en ensomhed, der vækker uro og som kun vokser, og nogle gange bliver til en angstoplevelse. Det der kan få dem ud af denne angstoplevelse, og i situationen berolige dem, er deres misbrug, måske at drikke eller at overspise. Misbrug giver en oplevelse af kontroltab, som kan lægge endnu et lag på angsten for at være alene.