Ængstelig/ambivalent tilknytning barn

Et ambivalent tilknyttede barn vil forsøge at bevare sin tryghed og nærhed i forhold til den vigtigste omsorgsperson ved at aktivere og opregulere dets tilknytningsadfærd.

Som langt de fleste andre børn så vil det ambivalent tilknyttede barn opleve stress, når det bliver adskilt fra deres omsorgsperson.

Når omsorgspersonen vender tilbage, så vil et trygt tilknyttede barn efter kort tid kunne finde ro igen. Det ambivalent tilknyttede barn derimod vil have svært ved at finde ro, og lader sig ikke umiddelbart trøste.

Det ambivalente tilknyttede barn vil typisk bero sig på to overordnede strategier for at forsøge at sikre sig tilgængeligheden og trygheden fra deres omsorgsperson:

C1 - Vrede - Kombinationen af at opsøge kontakt og samtidig afvise omsorgspersonen med noget som minder om vrede.

C2- Hjælpeløshed - En passivitet eller hjælpeløshed, hvor der tydeligt søges nærhed og tryghed fra omsorgspersonen, dog ofte mere i form af signal frem for faktiske aktivitet.

Generelt kan siges at den ambivalent tilknytning hos et barn ses tydeligere hos et barn hvor vreden fylder (C1) frem for hjælpeløsheden (C2).

Typisk vil det ambivalent tilknyttede barn foretrække trygheden ved at holde sig tæt til omsorgspersonen og holde sig fra at undersøge omgivelserne, og samtidig være agtpågivende overfor fremmede.

Den ambivalent tilknytning er et af de 4 tilknytningsmønstre identificeret af Mary Ainsworth og Mary Main hos børn.

Mary Ainsworth gave de forskellige typer af tilknytningsmønstre bogstaver sådan at:

• Type A er utryg undvigende tilknytning
• Type B er tryg tilknytning
• Type C er utryg ambivalent tilknytning

Den ambivalent tilknytning har to undertyper:

• Undertype C1 - Utrykt tydeligt gennem vrede
• Undertype C2 - Utrykt mere utydeligt gennem passivitet og hjælpeløshed.

Senere identificeret Mary Main den desorganiserede tilknytning, som så fik bogstavet D.

Type D er desorganisert tilknytning

Den ambivalente tilknytning hos et barn opstår som følge af en primær omsorgsperson, hvis omsorg og kærlighed er enten:

1. Svingende og uigennemskuelig
2. Fokuseret på at opfylde omsorgspersonens egne behov for kærlighed, uden meget omtanke for barnets behov

1 - Svingende og uigennemskuelig omsorgsperson

Er omsorgspersonens relation til barnet svingende og uigennemskuelig for barnet. Sådan at nogle gange er omsorgspersonen tilgængelig, tryghedsskabende, og kærlig, for så til tider at være afvisende og utilnærmelig.

Så vil det være svært for det lille barn at opbygge en sikker og tryg adfærd og relationer med omsorgspersonen. I stedet opstår der en usikkerhed og forvirring hos barnet omkring, hvordan det bedst sikrer sig tryghed og omsorgspersonens opmærksomhed.

2 - Omsorgsperson fokuseret på egne behov

En anden årsag til at en ambivalent tilknytning kan opstå hos et barn er, hvis omsorgspersonen hovedsagelig er fokuseret på at mætte sit eget behov for kærlighed og tryghed, og barnets behov bliver sekundært.

Så det er barnet, som skal stå til rådighed for omsorgspersonens behov og ikke omvendt.

Tilknytningsmønstre nedarves gennem generationer.

Kæmper barnets omsorgspersonen med en ambivalent tilknytning, så har barnet også en betydelig højere sandsynlighed for også at få en ambivalent tilknytning.

På samme måde nedarves den trygge tilknytning mellem generationer.

Det er ikke en genetisk arv, men en nedarvning der kommer af den måde at den ambivalente tilknytningsperson er i relationen til sit barn.

Dvs. at bryder man sit ambivalente tilknytningsmønstre og få en mere tryg tilknytning, så vil barnet nedarve den trygge tilknytning og ikke den ambivalente tilknytning.

At ændre sit tilknytningsmønstre som voksen er dog meget ofte et langt og hårdt stykke personligt arbejde. Det er et stykke arbejde der ikke blot kommer en selv til gode, men som betaler sig ned gennem generationer.

For børn er der to diagnoser i IDC-10 som relatere til tilknytningsforstyrrelser:

ICD 10

• F94.1 Reaktiv tilknytningsforstyrrelse
• F94.2 Uselektiv, uhæmmet tilknytnings og kontaktform

Der ikke nogen diagnose som er relateret direkte til tilknytningsforstyrrelser hos voksne.

Ambivalent tilknytning eller ængstelig tilknytning, hvad er forskellen?

Ambivalent tilknytning og ængstelig tilknytning er præcis det samme, og det er lidt op til dig selv at vælge hvad du nu synes passer bedst.

Personligt har jeg valgt at benytte ambivalent tilknytning da det ser ud til at det er hvad flest folk benytter.

Hvad hedder ambivalent tilknytning og ængstelig tilknytning på engelsk?

På engelsk benævnes den ængstelige/ambivalente tilknytning som “insecure ambivalent attachment”, “ambivalent attachment” eller “anxious attachment”.

Da Mary Ainsworth først navngav de forskellige kategorier af tilknytningsmønstre benævnte hun ambivalent tilknytning som “Insecure Ambivalent/Resistant”.

[1] Children's Attachment: Attachment in Children and Young People Who Are Adopted from Care, in Care or at High Risk of Going into Care; NCBI; 

[2] Similarities and Differences of the ABCD Model and the DMM Classification Systems for Attachment: A Practitioner’s Guide; P. E. Shah; Lane Strathearn;